Aquatic Marine
  Kursus beskrivelser  

 

OPEN WATER DIVER (OWD) (Grundkursus)

 

PADI’s grundkursus er opdelt i 3 dele: teori, øvelser i bassin samt åbentvandsdykning. Alle øvelser gennemføres på en sikker og sjov måde sammen med en kvalificeret PADI instruktør og Divemaster.

 

OWD kurset kan gennemføres på flere måder.

-          14 dages kursus

-          Privat undervisning

-          Special hold (efter aftale)

 

Du gennemgår bl.a. alle sikkerhedsregler for dykning, dykkertabellen, undervandsnavigation, dykkerudstyr dets udformning og praktiske anvendelse. Grundlæggende fysik og fysiologi specielt for dykkere, samt et utal af praktiske øvelser.

 

Inden du starter på Open Water Diver kurset vil der være nogle få enkelte krav du skal opfylde:

 

·       Du skal være fyldt 10 år inden du starter på Open Water Diver kurset.

·       Ved kursus tilmelding vil du modtage en helbreds-erklæring, som skal udfyldes korrekt og underskrives af en læge, inden du kan deltage i nogen form for dykning.

·       Du skal kunne svømme 200 meter fri (ikke på tid) samt træde vande og/eller flyde i 10 minutter. Dette skal være udført inden du kommer ud i havet og dykker.

 

Du vil efter kurset være i stand til at tage vare på dig selv samt yde en minimum assistance til din makker. Den anbefalede maksimale dybde du bør dykke til, under forhold tilsvarende dem du har haft under kurset, er 18 meter. Juniorer fra 10-15 år skal altid dykke sammen med dykkere over 18 år.

 

Alt udstyr stilles til rådighed

 

ADVANCED OPEN WATER DIVER (AOWD)

 

Advanced kurset afholdes lørdag/søndag over 2 weekender.

(samt fredagen i weekend 2 til nat dykket)

På dette kursus får du mulighed for at prøve nogle af fritidsdykningens mest populære aktiviteter, samtidig med at du udvikler dine dykkerkundskaber.

Uddannelsen indeholder 3 kernedyk: navigation, natdyk og dybdedykning, samt 2 valgfrie dyk.

 

Dykkene der kan vælges imellem skal afpasses med de andre kursister, samt det udstyr der er til rådighed.

 

Vi kan tilbyde følgende: Tørdragts-dykning (kræver egen tørdragt) - Multileveldykning (kræver The Wheel) - Søg & Hæv - Opdriftskontrol – Undervands-naturalist – Undervands-jagt (kræver egen harpun) Har du andre ønsker så er du velkommen til at spørge i butikken.

 

Hvert dyk svarer til 1. dyk i det tilsvarende specialkursus. Så hvis du ønsker at tage et specialkursus kan det gøres det hurtigere og billigere hvis du har et tilsvarende advanced dyk.(Special kurser arrangeres efter behøv, kom ind og hør nærmere)

 

Hvis du kun ønsker at fuldføre 3 dyk, vil du blive certificeret som Adventure dykker. hør nærmere herom i butikken.

 

Alt dykkerudstyr stilles til rådighed undtagen kniv & lygte.

NB: Dykkerkniv & lygte skal medbringes på AOWD kurset.

 

 

EMERGENCY FIRST RESPONSE (EFR) Afholdes over 2 aftener.

 

Emergency First Response kurset giver dig kundskaber i førstehjælp og CPR (hjertemassage), som er en vigtig forkundskab til Rescue kurset. Når du har lært at håndtere en ulykke, vil du opdage, hvordan du skal anvende førstehjælpen og CPR i forbindelse med tilskadekommende. Emergency First Response kurset eller andet anerkendt førstehjælpskursus er påkrævet til Rescue Diver kurset. Emergency First Response kurset kan også fuldføres af ikke-dykkere.

 

 

DAN Oxygen Kursus (DAN) holdes over 2 aftener.

 

I tilknytning til EFR kurset, kan du tage et DAN Oxygen Provider Kursus. Her bliver du special uddannet i DAN’s (Divers Alert Network) eget Oxygen Genoplivnings Udstyr, samt høre om oxygenens  virkning i forbindelse med dykker ulykker. DAN’s Oxygen Udstyr er noget af det mest udbredte og anvendte ilt genoplivningsudstyr i dykkercentre & dykkerklubber over hele verden.

 

 

RESCUE DIVER (RESCUE)

 

Rescue kurset afholdes over 2 dage + 1 weekend.

 

Uddannelsen som redningsdykker fokusere på dykker-sikkerhed. Du lærer at genkende og forebygge dykker-ulykker samt at handle korrekt. Selv om emnet er alvorligt, opfatter alle dykkere disse øvelser som både spændende og givende. Efter gennemgang af uddannelsen som Rescue Diver vil du kunne give kvalificeret hjælp til skadede, være sig på land eller i vand.

 

Alt dykkerudstyr stilles til rådighed undtagen kniv.

 

Vi anbefaler dog at du har dit eget udstyr, da du skal kunne yde en optimal sikkerhedsmæssig indsats. Dette kan bedst lade sig gøre når du er 100% fortrolig med dit eget udstyr.

 


DIVEMASTER (DM)

 

Kurset afvikles individuelt efter aftale med Aquatic Marine.

 

Du skal være fyldt 18 år. Certificeret Rescue Diver. Helbredserklæring underskrevet af læge samt have mini-mum 20 dyk før kursus start.

 

Divemaster er første trin på din professionelle bane indenfor fritidsdykning. Uddannelsen udvikler dine lederegenskaber samt giver dig mulighed for, sammen med en instruktør, at lede dykkeraktiviteter og deltage i uddannelsen af fritids-dykkere.

 

Det vil være for omfattende at skrive hvad du vil gennemgå, men aftal et møde med os, så gennemgår vi gerne uddannelsen for dig.

 

Intet dykkerudstyr stilles til rådighed.